Nyudgivelse: Par le feu af Sine Wrang Thomsen og Amal Khoury

Den anerkendte marokkanske forfatter Tahar Ben Jelloun har skrevet Par le feu, en lille récit (beretning) om Mohamed Bouazizi op til hans frygtelige selvmord, hvor han satte ild til sig selv og dermed blev gnisten til Det arabiske Forår, hvor det ene arabiske folk efter det andet gjorde oprør mod undertrykkelse, uretfærdighed og manglende demokrati.

Lektor i fransk på Sankt Annæ Gymnasium Sine Wrang Thomsen, som tidligere har udgivet blandt andre Le dernier métro, har sammen med Amal Khoury suppleret Ben Jellouns fortælling med en lang række paralleltekster og opgaver, både i bogen og på forlagets hjemmeside.

Bogen henvender sig til elever med 3 års franskundervisning og indeholder forslag til temaarbejde samt forslag til aktiviteter, der tager udgangspunkt i tanken om global forståelse, og som udfordrer elevernes egen frie sprogproduktion, såvel som indlæring af korrekte udtryk. Alle kapitler er glosserede og indeholder specifikke spørgsmål til det enkelte kapitel samt generelle spørgsmål til teksten som helhed.

Se Sine Wrang Thomsens forord med flere oplysninger om bogens tilblivelse og pædagogiske tilgang på vores hjemmeside.

Studietur til Paris:

I skrivende stund befinder forlagsdirektøren sig på studietur med sin 3.g i byernes by, hvor eleverne har fået en ”hands on” oplevelse efter at have læst Intouchables og La Reine Margot. Sprog har det jo som musik; det skal ind i ørerne, og blandt turens opgaver har eleverne skullet interviewe franskmænd og -kvinder på gaden og optage materiale til en video-reportage.

Vi er gået i Philippe Pozzo di Borgos fodspor, hvor vi vandrede i 7. arrondissement og så hans hôtel particulier. Vi besøgte selvfølgelig også den berømte café ”Les Deux Magots”, hvor han sad sammen med sin hjælper, i filmen som bekendt spillet af Omar Sy.

lille-magots

Med indkvarteringen i Marais-kvarteret, tæt på Bastille-pladsen, var scenen sat til den autentiske historie om La Reine Margot fra slutningen af 1500-tallet. Handlingen udspilles blandt andet på Louvre og i Jardin des Tuileries, og temaet religionskonflikt er med sin stadige aktualitet meget nærværende for eleverne. Den franske storfilm af Patrice Chéreau, hvis manuskript vi har udgivet, præsenterer en perlerække af de mest kendte franske skuespillere, fx Isabelle Adjani, Vincent Perez, Jean-Hugues Anglade og ikke mindst Daniel Auteuil, som vi havde lejlighed til at udveksle nogle ord med under vores besøg.

daniel-auteuil-lille

Mere end 200 gratis elektroniske opgaver på hjemmesiden.

Et nyt skoleår står for døren, og hos Forlaget Passion har vi travlt med nye spændende projekter. ”Læs en film” konceptet er blevet populært, og De urørlige og La Reine Margot findes nu på mange gymnasier.

Foto Margot øvehæfte

Hen over sommeren har Karen udarbejdet mere end 200 elektroniske opgaver, som supplerer øvehæfterne. De er gratis og findes tilgængelige på hjemmesiden, klikIntouchables øvehæfte forside her for De urørlige og her for La Reine Margot.

De elektroniske opgaver følger scenerne i øvehæfterne, og de understøtter formålet med at opbygge elevernes beredskabssprog. Opgaverne er meget varierede og differentierede, så både dygtige og svage elever hver især får udbytte af øvelserne og samtidig bliver bedre til at lytte, forstå og skrive.

I De urørlige repeteres den grundlæggende grammatik ud fra filmens kontekst, og samme koncept benyttes i La Reine Margot, blot på et højere niveau. På den måde kan den traditionelle grammatikbog spares, samtidig med at det er lettere at motivere eleverne. Og så gør det ikke noget, at det er sjovt.

Glimrende materiale til filmarbejde.

La Reine Margot, vores nye materiale, er blevet anmeldt i Gymnasieskolen og fik topkarakter og fem stjerner; se anmeldelsen her. Materialet er desuden blevet godt modtaget af eleverne (se video), ligesom vores bestseller Intouchables efterhånden findes på rigtig mange gymnasier landet over. Se det omfangsrige bonusmateriale hertil,  og læs de fine anmeldelser. Vi ser frem til et spændende år med nye projekter på vej. À bientôt!

Har du en forfatter i maven?

Som noget nyt tilbyder vi dig, som gerne vil udgive et nyt fransk undervisningsmateriale, muligheden for at gøre det på Forlaget Passion. Læs mere her:

Venlige hilsener

Direktøren

Karen Schumacker

Forlagsdirektør