La famille Bélier

La famille Bélier

Format: A4, 56 sider, limet ryg, 24,3 normalsider (à 1.300 bogstaver)

Pris: Nu kun kr. 100,- excl. moms/kr. 125,- incl. moms

La famille Bélier er et sødt fransk komediedrama om gymnasiepigen Paula, et ungt sangtalent med lutter døve familiemedlemmer.
Opvækst og løsrivelse fra familien er et tema som de fleste unge kan genkende dem selv i. Hvad gør man, når de valg man træffer, vil komme til at berøre familien dybt? Som mange andre unge står Paula i et dilemma. Skal den unge pige vælge at blive på den fædrene gård og malke køer resten af sit liv, eller skal hun forlade alt det hun kender og følge sin drøm om at synge?

Franskforløbet over La famille Bélier henvender sig til elever, der har haft et til to års franskundervisning. Filmmanuskriptet indeholder størstedelen af filmens scener og er suppleret af mange stillbilleder, der er velegnede til billedbeskrivelse. Dialogen er frit oversat til talesprog, og de mange opgivne gloser er med til at gøre handlingen let forståelig for eleverne, der således ikke skal bruge tid på at sidde og oversætte manuskriptet. I stedet kan eleverne koncentrere sig om de små handlingsresumeer og de forskellige tekstbaserede opgaver i øvehæftet, der alle har fokus på at motivere eleverne til aktivt at bruge og udbygge det sprog, de har tilegnet sig.
Det er en fordel, hvis eleverne sideløbende ser filmens forskellige scener på DVD, idet indlæringen styrkes af det audiovisuelle element.

Se et preview af et uddrag af manuskriptet her:

Format A4, 64 sider, hæftet

Pris: kr. 35,- excl. moms/kr. 43,75 incl. moms

Det er vores erfaring, at eleverne bedst indlærer et fremmedsprog, når de aktivt skal producere fransk sprog både mundtligt og skriftligt, sidstnævnte allerbedst med papir og blyant. Eleverne skal trænes i at sige så meget som muligt med det begrænsede ordforråd, de nu har, med andre ord opbygge en basisviden, et sprogligt beredskab. Derfor findes der i øvehæftet mange varierende opgaver, der alle har fokus på ordforrådsopbygningen, er med til at give eleverne lyst til at ytre sig på fransk samt at give dem mulighed for at udvikle deres kommunikative kompetencer. De fleste af disse skriftlige øvelser er udformet som opgavetyperne til den nye skriftlige eksamen i fransk (delprøve 1) og har til formål at gøre eleverne fortrolige med denne nye eksamensform samt skabe større overensstemmelse mellem undervisning og prøver. En ny billedbeskrivelsesmodel er at finde bagerst i øvehæftet, hvor der også er gjort plads til elevens egne notater.

En komplet delprøve 1 om Louane findes til sidst i øvehæftet, og her på hjemmesiden ligger delprøve 2. Her findes også et fyldigt bonusmateriale til filmen. Blandt andet Quizlet gloseindlæring til alle filmens scener. Disse er udformet som små færdige sætninger så eleverne han høre det franske sprog og samtidig øve sig på oversættelse. Logger man som lærer ind med sin egen profil med det opgivne quizletlink, kan man også køre det populære Quizlet live, hvor eleverne på storskærm dyster mod hinanden.

Grammatik skal være sjovt og læres i en kontekst, hvor den giver mening, hvilket virker motiverende og inspirerende for eleverne. Derfor er der udarbejdet over 80 interaktive opgaver der udover at opbygge elevernes ordforråd og forbedrer deres udtale, giver dem en basal grammatisk viden. Kan eleverne ikke lige huske et konkret grammatisk problem eller en glose, kan de altid klikke på en lille gul pære og lære de konkrete grammatiske regler eller gloser (flipped learning).

Se et preview af et uddrag af øvehæftet her:

Se traileren til filmen her: